HavbundsløbetMarathonBlog

Sikke en oplevelse. Det var første gang at jeg skulle løbe dette lidt specielle løb og det var i den grad sjovt. Ikke mindst fordi dette løb er noget helt specielt. Det foregår ved at man bliver fragtet fra fastlandet til Mandø ved hjælp af en traktor. På denne måde ser man en del af den rute man senere skal løbe. Iøvrigt er det en god ting at tilmelde sig i ekstrem god tid, da der er en deltagerbegrænsning på bare knap 65 løbere.

Efter en ½ times traktorkørsel over diget gik starten endelig fra Mandø. Jeg følte mig godt løbende i modvinden men tog den dog med ro frem mod vandet. Vi havde jo alle set hvad der ventede os. Når nu man endelig var på Mandø kunne man ligeså godt nyde naturen og stilheden inden de virkelig stradbadser begyndte. De mange løsgående får på Mandø gav os løbere nogen sjove oplevelser undervejs, da de tit og ofte ville krydse vejene når vi kom forbi. Herlig gestus. Nå men, vandet nærmede sig og underlaget blev blødere og blødere. Det blev efterhånden klart for enhver at dette her ikke var noget almindeligt løb. Undervejs over diget måtte man igennem nogle passager med 20 cm dybt vand, hårdt og ubarmhjertigt. Det lykkedes dog at nå fastlandet og sikke en befrielse, nu manglede man kun små 3 km. Jeg måtte pine mig selv for at holde min placering som nr. 7 det sidste stykke.

Det lykkedes, og sikke et FEDT løb. Jeg elsker løb der er anderledes og dette var et af dem. Efter et dejligt bad og fælleshygge med klubben drog vi sent på aftenen veltilfredse hjemad igen.


80s toys - Atari. I still have